Bisamrotten er et eksempel på et nyt, skadeligt dyr, der trænger ind i Danmark fra Tyskland. Siden 1999 er der fanget 20 bisamrotter i Sønderjylland. De bæverlignende rotter kan undergrave dæmninger og diger.
AF ANNE TORTZEN
Der er tegn på, at et nyt, skadeligt dyr er på vej til at slå sig ned i Danmark: Bisamrotten. Den bæverlignende rotte, som oprindeligt stammer fra USA, ser ud til at brede sig ind over den dansk-tyske grænse. De senere år er den set flere steder i Sønderjylland.
Bisamrottens skind er eftertragtet, og i begyndelsen af forrige århundrede blev den sat ud til jagtformål i Tyskland og andre europæiske lande. Derefter har det hårdføre dyr bredt sig i naturen, og i dag findes bisamrotten i stort tal i den tyske delstat Slesvig-Holsten tæt på den danske grænse. I over 50 år har det været forbudt at holde bisamrotter i Danmark, men det er vanskeligt at forhindre "grænseoverløbere".
Diger bryder sammen
De bæverlignende rotter kan skabe problemer ved at undergrave dæmninger og diger. De lever under vand og graver typisk gange ind i de tilstødende brinker.
Digerne ved åer og kanaler bliver undergravet og kan bryde sammen. I Holland er det et stort problem, at bisamrotternes gange eroderer digerne. Og hollænderne er så trætte af bisamrotternes undergravende virksomhed, at de bekæmper dem med undervandsfælder.
Også tyskerne bekæmper bisamrotterne og har i mange år haft særlige bisamjægere til at holde bestanden nede.
Men de sidste par år er der sparet på indsatsen – og det er muligvis det, der nu kan mærkes i det sydligste Jylland.
Ideelle betingelser
Ifølge vildtkonsulent Jeppe Ebdrup fra Lindet Statsskovdistrikt i Sønderjylland er der nedlagt eller fanget ca. 20 bisamrotter siden 1999, hvor de for alvor begyndte at optræde på dansk jord. Det er vanskeligt at vurdere, om bestanden i Danmark er stigende, mener Jeppe Ebdrup.
Men flere ting taler for, at det nye skadedyr vil brede sig i de kommende år. Bisamrotten får op mod 15 unger om året. Og den danske natur byder på ideelle betingelser med de mange åer og vandløb.
Ifølge Jeppe Ebdrup er der endnu ingen eksempler i det sønderjyske område på, at bisamrotterne har forvoldt skade.
Men hvis bestanden stiger, er der en risiko for, at de ubudne gæster kan ødelægge digerne i marskområdet. Derimod mener Jeppe Ebdrup ikke, at kæmperotterne, som kan blive op mod 50 cm lange, kan stille noget op med de store diger ud mod Vadehavet.
MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2004