Artikel fra MiljøDanmark nr. 5, 2004, af journalist Hanna Sigga Madslund, læs mere om MiljøDanmark på www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark
Den almindelige grønlænder skal i en stort anlagt informationskampagne i slutningen af november informeres om konsekvenserne af fremtidens klimaændringer. For det moderne Grønland vil der være flest fordele, mens taberne er naturen og de mennesker, der lever tættest på den.
Det vil ikke komme som et chok for befolkningen i Grønland, men vil naturligvis skabe stor opmærksomhed, givetvis også blandet med en vis bekymring. For i de senere år har mange lokale indbyggere - specielt folk i både Nord- og Østgrønland - allerede på deres egen krop oplevet og berettet om, at forholdene har ændret sig. Thule-distriktet i Nord har set mindre isdække i kortere tid, hvilket i høj grad har påvirket deres traditionelle jagt, og der er forlydender om, at isbjørnene er kommet tættere på bebyggede områder. Og ligeså i Østgrønland har man berettet om mindre is.
Sådan siger Marianne Jensen, konstitueret direktør i Direktoratet for Natur og Miljø på Grønland, som sammen med Danmark Miljøundersøgelser står i spidsen for det informationsprojekt, som skal informere den brede befolkning i Grønland om konsekvenserne af fremtidens klimaændringer.
Marianne Jensen fortsætter: For os i direktoratet er det vigtigt at gå ud med de forskningsresultater, der nu foreligger i en form og på et sprog, som den almindelige grønlænder forstår. Vi ønsker at informere sagligt og troværdigt og på en måde, der gør den enkelte i stand til selv at tage stilling. Det faglige grundlag for informationskampagnen indikerer jo, at der at tale om temmelig radikale ændringer for hele det grønlandske samfund. Ændringerne gælder alt fra fangst, fødegrundlag og miljø til trafik og byggeri - og det er klart, at det er nødvendigt, at både politikere og befolkningen får del i den viden.
Ændringerne giver både fordele og ulemper
Informationskampagnen på Grønland er baseret på en stor videnskabelig rapport om de sandsynlige konsekvenser af de klimatiske ændringer i Arktis, og den vil blive offentliggjort i en populær udgave omkring den 24. november. Den videnskabelige rapport er udarbejdet af over 100 internationale eksperter, og resultaterne peger på, at Arktis i løbet af de næste 100 år vil gennemgå større og hurtigere forandringer end noget andet sted på kloden.
Overraskende nok er det dog ikke kun negative konsekvenser, der er tale om.
Det moderne Grønland, som er ca. 80 procent af befolkningen, vil overvejende få fordele af klimaforandringerne bl.a. i form af nemmere samfærdsel og bedre fiskeri. Derimod vil de traditionelle fangersamfund i primært Nordgrønland og andre små inuit-samfund i Arktis - en kultur som i forvejen er trængt - få flere problemer. Og desuden vil der blive meget store problemer for dyre- og plantelivet i den højarktiske zone, da det risikerer helt at forsvinde.
Sådan siger Hans Meltofte, Seniorrådgiver, Dr. scient. ved Danmarks Miljøundersøgelser og projektleder for det kommende informationsprojekt på Grønland samt medforfatter til afsnittet om Grønland i Danmarks Tredje Nationalrapport under Klimakonventionen.
Først og fremmest vil klimaændringerne få konsekvenser for det kommercielle fiskeri på Grønland. I følge Hans Meltofte er det rapportens vurdering, at der vil ske en omstilling af fiskeriet fra primært rejer, krabber og hellefisk til overvejende torsk, men at forandringerne alt i alt føre til bedre fiskerimuligheder. Omstillingen vil skulle ske over så lang en årrække, at det vil være muligt at følge med - blot man forbereder sig i god tid.
FAKTA:
Kampagnen arrangeres i samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser, Det Grønlandske Hjemmestyre og Dansk Polarcenter og foregår med støtte fra Dancea - Miljøstyrelsens Miljøstøtteprogram til Arktisk. Pengene vil gå til TV-udsendelse til Grønlands fjernsyn, et informationshæfte, der lægges gratis frem på offentlige steder, to hjemmesider, avisartikler, debataftner i Grønland og Danmark samt en vandreudstilling, som skal rundt på museérne i Grønland.