| Nedenfor kan du læse om miljøministerens internationale indsats og initiativer på klimaområdet. (Se også temaet om miljøteknologi på forsiden). |
 |
Klimaforandringerne kræver handling nu. Og vi løser kun problemet, hvis alle lande tager et medansvar. Danmark har forpligtet sig til en af de absolut største reduktioner under Kyoto-protokollen. Vi skal reducere med 21 pct. i 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990. Det kræver en stor indsats. Men vi gør også meget i Danmark, og vi vil fortsætte med at finde nye effektive løsninger. EU både kan og skal udvise lederskab i klimaprocessen. Men uden en bredere indsats, der først og fremmest omfatter USA – og også store hurtigtvoksende udviklingslande som Kina, Indien og Brasilien, er der stor risiko for, at vi ikke kan nå målet.
Danmark og EU har længe presset på for at få sat skub i en ny proces, der kan lede os frem til en endnu bedre og bredere klimaaftale, når den nuværende aftale, Kyoto-protokollen, udløber i 2012.
Nedenfor kan du læse om ministerens indsats og initiativer på klimaområdet både internationalt og nationalt.
Internationalt
Danmark vært for FN's klimatopmøde
Danmark bliver vært for FN’s topmøde om klima, COP 15, i 2009. Det står klart, efter at gruppen af latinamerikanske og caribiske lande har besluttet at ”bytte” værtskab med gruppen af vesteuropæiske og andre lande, som har nomineret Danmark til værtskabet i 2009.
Læs pressemeddelelse.
EU-Asien ministermøde om klima
Danmark er vært for 3rd ASEM Environment Ministers’ Meeting, et møde mellem europæiske og asiatiske miljøministre. Mødet finder sted i København den 24.-26. april 2007.
Læs mere om mødet her. |
 |
Grønt EU-resultat
EU’s stats- og regeringsledere er i dag blevet enige om at understøtte de ambitiøse klimamål for 2020, som miljøministrene i februar blev enige om.
Læs pressemeddelelse her.
FN's Klimapanels (IPCC) fjerde hovedrapport
|

|
Den 2. februar 2007 offentliggjorde FN's Klimapanel, IPCC, første del af panelets fjerde hovedrapport i Paris. Rapporten giver panelets samlede vurdering af de seneste seks års klimaforskning og konsoliderer vurderingerne i klimapanelets tre tidligere hovedrapporter.
|
Den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede skyldes med 90% sikkerhed menneskeskabte drivhusgasser, og den globale opvarmning foregår langt hurtigere nu, end man tidligere har observeret. Det er en af hovedkonklusionerne i rapporten.
Læs miljøministerens kommentarer i en pressemeddelelse her .
Læs mere om IPCC-rapporten her.
COP12
Konferencen i Nairobi, Kenya, i november 2006 sluttede med et resultat, som øger muligheden for ny international klimaafatale om at reducere de globale udlendinger af drivhusgasser. Konferencen havde derudover fokus på de emner, der er vigtige for Afrika og øvrige udviklingslande.
Læs pressemeddelelse her .
Miljøminister Connie Hedegaard meddelte i sin tale på COP 12, at Danmark er interesseret i at påtage sig værtskabet for den internationale FN-klimakonference i 2009 (COP15).
Læs pressemeddelelse her og ministerens tale her .
Stern-rapporten om økonomi og klima
Den britiske regeringen offentliggjorde den 30. november 2006 en ny økonomisk rapport om økonomi og klima 'Stern Review on the Economics of Climate Change'. Rapporten er udarbejdet af tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Nicholas Stern.
Læs miljøministerens kommentarer til rapporten her .
Al Gores film "En ubekvem sandhed"
 |
Læs miljøminister Connie Hedegaards anmeldelse af filmen her
Læs Miljøstyrelsens kommentarer til debatten her |
Miljøministeren i Grønland med amerikanske senatorer
Miljøminister Connie Hedegaard var i august på besøg i Grønland med udenrigsminister Per Stig Møller og fire fremtrædende amerikanske senatorer, som var inviteret for at se klimaforandringer.
Miljøministerens kommentarer fra Grønlandsbesøget kan læses her
Se billeder fra besøget
Danmark kan hjælpe Kina med miljøet
Miljøminister Connie Hedegaard besøgte i maj 2006 Kina sammen med udenrigsministeren i et erhvervsfremstød. Særlig fokus var der på miljøteknologi og i turen deltog en lang række af danske virksomheder.
Læs ministrenes fælleskronik her
Se billeder og læs citater fra turen her
Se liste over de deltagende danske virksomheder her (pdf)
Fortsættelse af Grønlandsdialogen i Sydafrika
Miljøminister Connie Hedegaard var i juni 2006 til uformelt klimamøde i Sydafrika. Mødet var en opfølgning på det uformelle ministermøde i Grønland, som miljøministeren inviterede til i august 2005.
Konklusionerne fra ministermødet i Sydafrika kan læses her (pdf)
COP11
Efter flere års stilstand i de internationale klimaforhandlinger førte FN's 11. klimakonference i Montréal i december 2005 til enighed blandt alle lande om at starte en formel proces om et fremtidigt samarbejde under FN's Klimakonvention.
Læs mere om COP11 her
Grønlandsmødet
Miljøminister Connie Hedegaard inviterede i august 2005 til et tredages uformelt ministermøde i Grønland, hvor 25 af verdens miljøministre mødtes for at drøfte, hvordan det internationale samarbejde om at bremse de menneskeskabte klimaforandringer skal se ud, når Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode udløber i 2012.
| Læs mere om Grønlandsmødet her |
|
Nationalt
Kampagnen '1 ton mindre'
Klimakampagnen '1 ton mindre' lanceres ved en åbningskonference den 29. marts 2007. Kampagnen vil over det næste halvandet år sætte fokus på, hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at mindske vores udledning af CO2.
Læs presseinvitation og program.
Ny strategi om CO2-kreditter
Miljøministeriet og Udenrigsministeriet lancerer en ny strategi for CO2-kreditter under Kyoto-protokollen. Strategien fastlægger den statslige indsats vedrørende klimaprojekter, der mindsker udledningen af drivhusgasser i Østeuropa og udviklingslande. Danmark er internationalt førende, når det gælder effektiv energiudnyttelse og miljøteknologi.
Læs pressemeddelse her.
Regeringens energioplæg
 |
Den 19. januar 2007 præsenterede regeringen energiplanen "En visionær dansk energipolitik". Planen beskriver målene for den danske energipolitik frem til 2015. Visionen er at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler - kul, olie og naturgas. |
Vedvarende energi skal mindst fordobles til at udgøre mindst 30 pct. af det danske energiforbrug i 2025. Samtidig vil regeringen i perioden 2007-2010 fordoble den offentligt finansierede indsats for forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier.
Læs miljøministerens kommentarer i en pressemeddelelse her.
Læs hele regeringens energistrategi her .
Danmarks klimaplan
Regeringen offentliggjorde den 21. december 2006 hovedlinierne i den såkaldte allokeringsplan, som tildeler danske virksomheder kvoter for, hvor mange drivhusgasser, de må udlede. Med planen står det klart, at Danmark vil leve op til sit klimamål, som er blandt verdens mest ambitiøse.
Læs miljøministerens kommentarer i en pressemeddelelse, fakta om hovedlinierne i regeringens udspil til allokeringspl samt figur og tabel om allekeringsplanen her.
Danmarks klimapolitiske mål og resultater
Danmark er godt i gang med at opfylde sin klimaforpligtelse om at reducere udslippet af drivhusgasser. Danmark skal i 2008-2012 reducere udslippene af drivhusgasser med 21% i forhold til udslippene i 1990.
For at nå klimamålet for perioden 2008-2012 vil der derfor ske en gennemgang af virkemidler i alle sektorer baseret på de nye fremskrivninger. Stramningen i tildelingen af udledningstilladelser bliver det væsentligste tiltag for at lukke mankoen helt.
Se rapporten "Danmarks klimapolitiske mål og resultater" den såkaldte "fremdriftsrapport", der blev offentliggjort i 2005, her.
Køb af klimakreditter i udlandet
Klimaprojekter i udlandet er et vigtigt element i regeringens klimastrategi. Indkøb af klimakreditter er hovedsagelig en opgave for de private virksomheder, der er omfattet af reglerne i EU’s kvotedirektiv. Regeringen vil dog gennem statslige indkøb af klimakreditter medvirke til, at markedet for disse kreditter løbes i gang hurtigere, end det ellers ville være tilfældet.
Udenrigsministeriet har ansvaret for statslige indkøb af klimakreditter fra udviklingslande, mens Miljøministeriet køber klimakreditter fra Østeuropa. Staten køber både kreditter direkte fra projekter (direkte kreditter) og indirekte fra internationale kvotebanker og –fonde (indirekte kreditter).
Du kan læse meget mere om Miljøministeriets klimaprojekter i udlandet på www.danishcarbon.dk.
Danmarks første nationale allokeringsplan
Danmarks første nationale allokeringsplan blev offentliggjort i marts 2004. Den nationale allokeringsplan fastlægger kvotefordelingen for en periode ad gangen og skal udarbejdes af alle EU medlemslandene. Danmarks anden nationale allokeringsplan er under udarbejdelse.
EU har i forbindelse med Kyotoprotokollen forpligtet sig til at reducere drivhusgasudledningen med 8% i perioden 2008–2012 i forhold til 1990. Inden for EU har landene indgået en byrdefordelingsaftale, der fastlægger landenes bidrag. Danmark har påtaget sig en reduktionsforpligtelse på 21% i forhold til basisåret 1990. Danmarks anden allokeringsplan vil vise, hvordan Danmark vil opfylde denne forpligtelse.
Se Danmarks første allokeringsplan her.
Den danske klimastrategi
Regeringen offentliggjorde den 26. februar 2003 sin strategi for, hvordan Danmark skal leve op til forpligtelserne om at reducere udledningen af drivhusgasser. Forinden havde et tværministerielt udvalg belyst, hvor meget Danmark manglede at reducere sine udslip – den såkaldte CO2-manko – og hvilke virkemidler, der kunne tages i anvendelse for at indfri Danmarks forpligtelser.
I strategien understreges det bl.a., at Danmark har accepteret en meget ambitiøs forpligtelse, og at fleksible mekanismer - det vil sige køb af såkaldte kreditter fra CO2-reduktionsprojekter i udviklingslande og lande i Central- og Østeuropa samt køb af CO2-kvoter - kan bidrage til at opfylde Danmarks reduktionsforpligtelser. Dette afspejler, at regeringen har baseret sin klimastrategi på omkostnings-effektive tiltag, og at drivhusgasudledning er et globalt problem, hvor der også globalt bør sikres størst mulig reduktion for pengene.
Se "Oplæg til klimastrategi for Danmark" her
Miljøteknologi
Klimaændringer forudsætter en betydelig indsats for at fremme teknologi, der begrænser udledningen af drivhusgasser. Klima- og energiteknologi indgår derfor som et af 9 initiativer i redegørelsen om fremme af miljøeffektiv teknologi, som regeringen fremlagde i juni 2006.
Af redegørelsen fremgår det, at regeringen vil gennemføre en markant satsning på danske styrkepositioner inden for energiteknologi. Et nyt Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram kan bidrage til at imødegå de tre centrale energipolitiske udfordringer i Regeringens Energistrategi 2025 vedrørende forsyningssikkerhed, globale klimaudfordringer samt vækst og erhvervsudvikling. Der overvejes etableret et nyt program for energiteknologisk udvikling og demonstration, som det eksisterende Energiforskningsprogram indgår i, med fokus på bl.a.:
-
Udbud af længerevarende teknologisatsninger til konsortier.
-
En særlig indsats rettet mod demonstration af nye teknologier.
-
Initiativer rettet mod markedsmodning og kommercialisering af teknologier.
Programmet skal bl.a. bidrage til:
-
En omkostningseffektiv udvikling og systemintegration af vedvarende energi.
-
En mere effektiv anvendelse af energi.
-
Energieffektivisering og brændselsomlægning i transportsektoren.
Der vil endvidere blive etableret partnerskaber indenfor områderne ”mega vindmøller”, ”biobrændstof” og ”brint/brændselsceller”, som er særlige danske styrkepositioner med muligheder for øget teknologisk innovation, eksport og klimaeffekt. Læs mere om den miljøteknologiske redegørelse og miljøteknologi generelt.
Redigeret 27/3-07