Miljøminister Connie Hedegaards kommentar til Stern-rapporten om økonomi og klima

31. oktober 2006

  • Stern-rapporten bekræfter, at det har sin pris ikke at handle når det kommer til at bekæmpe de globale klimaforandringer. Men det er jo ikke nogen pessimistisk rapport, for den siger jo også klart, at det er muligt at undgå de værste konsekvenser, hvis vi gør noget nu. Og at vi har teknologien og økonomien til at handle.
  • Jeg har - som alle andre - svært ved at forholde mig til et astronomisk beløb på 40 tusinde milliarder kroner. Men signalet er til at forstå, nemlig at der er kolossale store udgifter forbundet med ikke at gøre noget mod klimaændringerne. Jo længere vi venter, desto højere bliver prisen.
  • Omvendt er der også betydelige muligheder forbundet med at reducere udslippet af drivhusgasser, fordi vi blandt andet for udviklet renere og mere energieffektive teknologier som sparer os for en masse udgifter, både nu og i fremtiden.
  • Jeg vil sammen med mine kolleger i EU kæmpe for, at vi når reelle fremskridt på den kommende FN klimakonference i Nairobi om et par uger. Vi skal have lagt de rigtige byggesten så vi senest i 2009 kan indgå en ambitiøs klimaaftale for perioden efter 2012.

   

Læs rapporten 'Stern Review on the Economics of Climate Change' på www.sternreview.org.uk

 


Abonnér på nyheder

Få tilsendt en mail når Miljøministeriet udsender en nyhed.
Tilmeld/afmeld

Genveje
Miljøministeriet - Børsgade 4 - 1215 København K - Tlf: 7254 6000 - Email: