|
Efter flere års stilstand i de internationale klimaforhandlinger førte FN's 11. klimakonference i Montréal til enighed blandt alle lande om at starte en formel proces om et fremtidigt samarbejde under FN's Klimakonvention. I de seneste år har lande som USA, Saudi Arabien, Indien og Kina modsat sig enhver diskussion om fremtiden, men mødet i Montréal har sat nyt liv i klimaforhandlingerne. Vendepunktet kommer i kølvandet på sommerens uformelle klimamøde i Grønland, hvor miljøminister Connie Hedegaard inviterede 25 centrale lande til en uformel dialog, som førte til en opblødning af klimafronterne.
"Montréal manifesterer et klart vendepunkt i de internationale klimaforhandlinger. Det er nu lykkedes at sætte en formel proces i gang om fremtidige klimaforpligtelser. Lande som Sydafrika, Argentina, Brasilien, Indien og Kina har flyttet sig og viser nu vilje til handling. Da det stod klart på mødet, voksede presset mod USA, som ved udsigten til at stå isoleret i sidste ende valgte at gå med i den formelle proces om fremtiden", siger miljøminister Connie Hedegaard, der påpeger, at netop ønsket om at få flere lande med i processen stod allerhøjest på Danmarks og EU's dagsorden forud for mødet.
Forhandlingerne om fremtidige forpligtelser vil foregå i to spor. Det første spor er under FN's Klimakonvention, hvor alle lande er med. Det andet og mere ambitiøse spor er under Kyoto-protokollen, hvor det i Montréal lykkedes EU at samle opbakning til, at Kyoto-landene nu starter konkrete forhandlinger om at forlænge Protokollen efter 2012.
"Det er klart, at der stadig er forskellige syn på, hvordan en fremtidig aftale skal skrues sammen. USA og Australien foretrækker et andet spor end Kyoto-protokollen. Men det er den bedste aftale, vi har, og indtil vi måtte vedtage noget bedre, er det vigtigt, at vi holder fast i Protokollen. For mig at se er det dog ikke en mulighed, at USA som verdens største udleder af drivhusgasser, i sidste ende ikke vil være med i en fremtidig klimaaftale. Derfor gælder det om at styrke de mange positive kræfter i USA - i byer, i delstater og i Kongressen - som arbejder for, at USA skal være med i det internationale klimasamarbejde. Bare for at nævne ét eksempel har 194 borgmestre igangsat et ambitiøst klimaprojekt, der involverer omkring 40 millioner mennesker i 38 delstater", påpeger Connie Hedegaard.
EU havde på mødet i Montréal gerne set en mere håndfast deadline for, hvornår forhandlingerne om de fremtidige forpligtelser skal slutte. For at sætte yderligere skub i processen om nye klimaforpligtelser efter 2012 har Connie Hedegaard i Montréal i samarbejde med sine ministerkolleger fra Sydafrika, Sverige og Canada besluttet at fortsætte den uformelle Grønlandsdialog. Det næste møde vil finde sted i Sydafrika til juni næste år.
For kun halvandet år siden var det usikkert, om Kyoto-protokollen nogensinde ville træde i kraft. Nogle lande mente ligefrem, at Protokollen var stendød. Men Protokollen trådte i kraft i februar 2005 og på mødet i Montréal blev de sidste udeståender om Protokollens "infrastruktur" ryddet af vejen.
For yderligere oplysninger om resultatet i Montréal se her (pdf).
Yderligere informationer:
Pressechef Ida Ebbensgaard tlf. 7254 6040 / 2081 5892
|