Nyheder 2005


Offshore-handlingsplan skal beskytte havmiljøet i Nordsøen
Miljøminister Connie Hedegaard er nu klar med en handlingsplan for beskyttelse af miljøet i forbindelse med olie- og gasoperatørernes aktiviteter i den danske del af Nordsøen. Formålet med handlingsplanen er fortsat at holde miljøpåvirkningerne fra produktionen og den forudgående efterforskning efter olie og naturgas inden for de grænser, der er afstukket gennem den internationale og den nationale regulering.  
Miljøministeriet
22. december 2005

Grænseværdien for tjærestoffet PAH hæves
Miljøminister Connie Hedegaard har i forståelse med alle Folketingets partiers på nær Enhedslisten lagt linierne for den fremtidige offentlige indsats mod jordforurening og blandt andet besluttet at hæve grænseværdien for tjærestoffet PAH.  
Miljøministeriet
21. december 2005

Frisk pust til fredninger i Danmark
Der er brug for modernisering og en ny prioritering af fredninger herhjemme. Derfor er miljøminister Connie Hedegaard, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening gået sammen i et fælles projekt - en handlingsplan for fredninger i Danmark. Handlingsplanen er en prioriteringsliste og samtidig gearet til at klare fremtidens opgaver med at sikre og genskabe sammenhængende naturområder i Danmark.  
Miljøministeriet
14. december 2005

Handlingsplan for rød glente
Miljøministeriet har i dag offentliggjort en handlingsplan, som skal bidrage til bevarelsen af den røde glente som ynglefugl i Danmark. Mere viden om rovfuglens liv og levesteder, samt en styrket dialog mellem lodsejere, interesseorganisationer og offentlige myndigheder, er ho-vedanbefalingerne i handlingsplanen.  
Miljøministeriet
14. december 2005

Aftale om ny europæisk kemikalielovgivning
Efter et intensivt forhandlingsforløb i løbet af den sidste måned blev der i dag i Bruxelles blandt EU’s ministre for konkurrenceevne opnået enighed om EU’s kemikaliereform, REACH. Miljøminister Connie Hedegaard deltog på Danmarks vegne, og kalder aftalen en klar forbedring for miljø og sundhed.  
Miljøministeriet
13. december 2005

Vendepunkt på FN’s klimamøde i Montréal
Efter flere års stilstand i de internationale klimaforhandlinger førte FN’s 11. klimakonference i Montréal til enighed blandt alle lande om at starte en formel proces om et fremtidigt samarbejde under FN’s Klimakonvention.  
Miljøministeriet
10. december 2005

Vigtige skridt fremad i Montréal
Miljøminister Connie Hedegaard gør status efter 2 dages forhandlinger på FN’s 11. klimakonference i Montréal.  
Miljøministeriet
8. december 2005

Fyraftensmøde om bæredygtighed som tværgående tema i nordisk samarbejde
Miljøministeriet
7. december 2005

Dialogmøde2005: Systematisk arbejde med grønt ansvar sættes i gang
Med kampagnen ”Grønt Ansvar – gør en forskel” har Miljøministeriet i de forløbne uger sat fokus på, hvordan borgernes personlige ansvar for miljøet kan styrkes. Kampagnen blev afsluttet mandag eftermiddag med et dialogmøde, hvor mulighederne for at styrke det personlige ansvar og samspillet mellem staten og borgerne blev drøftet.  
Miljøministeriet
5. december 2005

PRESSEINVITATION - Dialogmøde om grønt ansvar
Invitation til pressen. For at sætte fokus på de muligheder og de begrænsninger, den enkelte oplever, når man vil tage personligt ansvar for miljøet, og for at drøfte samspillet mellem miljøpolitikken og det personlige ansvar, afholder Miljøministeriet Dialogmøde2005 mandag den 5. december 2005 kl. 14.00.  
Miljøministeriet
2. december 2005

EU vil regulere luftfartens klimapåvirkning
EU vil gå i forvejen og regulere CO2-udslippet fra luftfarten i Europa. Det er budskabet fra EU’s miljøministermøde i dag. Det er samtidig første gang nogensinde, at der tages reelle skridt til at regulere luftfartens emissioner, som ikke er omfattet af Kyoto-protokollen.  
Miljøministeriet
2. december 2005

Annette Heick vinder MiljøMatch 2005
Annette Heick løb med sejren i MiljøMatch2005. Det stod klart efter finalen torsdag eftermid-dag, hvor de fem deltagere – Annette Heick, Anders Lund Madsen, Anja Philip, David Owe og Søren Østergaard – på Københavns Hovedbanegård havde brugt 2 min. hver på at forsøge at overbevise medborgerne om, hvorfor – eller hvorfor ikke – man skal tage personligt ansvar for miljøet.  
Miljøministeriet
1. december 2005

Miljøministeren opfordrer til dialog om fremtidens landbrug
”Landbruget i Danmark er under hastig forandring. Der vil komme stadig større og mere specialiserede bedrifter. Dette øger behovet for at sætte landbrugets samspil med omgivelserne på dagsordenen. Der er behov for en bred dialog, og den nye inddeling af landet i regionerne er en oplagt mulighed for at sætte fokus på emnet”, siger miljøminister Connie Hedegaard.  
Miljøministeriet
1. december 2005

Finale i MiljøMatch2005 på Hovedbanegården
Invitation til pressen. I en uge har Anders Lund Madsen, Anja Philip, Annette Heick, David Owe og Søren Østergaard kæmpet om at tage mest muligt ansvar for miljøet. Nu skal vinderen kåres. Det sker i finalen torsdag den 1. december 2005 kl. 15 på Københavns Hovedbanegård (under uret).  
Miljøministeriet
29. november 2005

Godt og dårligt nyt for EU’s kemikaliereform
Der var en god og en dårlig nyhed på dagens møde om kemikalier i EU’s konkurrenevneråd.  
Miljøministeriet
29. november 2005

PRESSEINVITATION - Kendte kæmper for miljøet
Pressen inviteres til pressemøde om MiljøMatch2005, en konkurrence hvor Anders Lund Madsen, Anja Philip, Annette Heick, David Owe og Søren Østergaard hver dag i en uge skal kæmpe om at tage mest muligt ansvar for miljøet. Miljøminister Connie Hedegaard skyder konkurrencen i gang torsdag den 24. november 2005 kl. 17.15 i Irma i Illum.  
Miljøministeriet
22. november 2005

Miljøteknologifremstød i Kroatien
Sammen med blandt andre den kroatiske præsident Stjepan Mesic åbnede Miljøminister Connie Hedegaard den 21. november 2005 erhvervsmessen ”Nordic Days” i Zagreb, Kroatien.  
Miljøministeriet
21. november 2005

Ny kampagne skal få danskerne til at tage ansvar for miljøet
For at få danskerne til at tage mere hensyn til miljøet i deres hverdag, søsætter miljøminister Connie Hedegaard nu kampagnen ’Grønt Ansvar – Gør en forskel’. Netop det, at det faktisk ikke er spor besværligt at gøre noget for miljøet, vil miljøministeren med kampagnen sætte fokus på.  
Miljøministeriet
21. november 2005

PRESSEINVITATION - Konference om anvendelse af GMO’er
Pressen inviteres til konference om anvendelse af GMO'er. Den 24. november 2005 afholder miljøministeren i samarbejde med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Fødevareudvalg, Europaudvalg og Udenrigsudvalg en konference om anvendelse af genetisk modificerede organismer (GMO).  
Miljøministeriet
18. november 2005

Connie Hedegaard besøger Central- og Østeuropas største miljømesse i Polen
Connie Hedegaard besøger i dag Central- og Østeuropas største miljømesse, Poleko, i Poznan, Polen. Her udstiller 13 danske virksomheder miljøeffektive teknologier.  
Miljøministeriet
17. november 2005

Et skridt fremad for bedre kemikalielovgivning i EU
Europa-Parlamentet har i dag stemt om EU’s kemikalielovgivning. "Det er positivt, at Europa-Parlamentet i dag har givet bred opbakning til det kompromisforslag, der gør det muligt at få en bedre kemikalielovgivning", siger miljøminister Connie Hedegaard.  
Miljøministeriet
17. november 2005

Miljøministeren og Realdania vil støtte kvalitet og fornyelse i byplanlægningen
Miljøminister Connie Hedegaard og Fonden Realdania har i fællesskab besluttet at igangsætte et projekt, der i højere grad skal sikre kvalitet i byudviklingen. Formålet med projektet er at vurdere, om der er behov for at ændre i planloven. Projektet skal samtidig pege på, hvordan planlægningen kan bruges af kommunerne som et aktivt redskab i omdannelsen af erhvervs- og havneområder.  
Miljøministeriet
11. november 2005

Millioner til natur- og kulturprojekt i Åmosen
Miljøminister Connie Hedegaard og kulturminister Brian Mikkelsen igangsætter nu en forprojektering af et natur- og kulturprojekt i den østlige del af Store Åmose i Vestsjælland. Det sker for at sikre naturen og fortidsminderne i Danmarks største lavmose.  
Miljøministeriet
10. november 2005

Miljøministeren overrækker præmie til vinderne af Ren Uge
Det var en flok stolte elever fra 5.B på Ikast Vestre Skole i Ringkøbing Amt, der i dag fik overrakt en check på 3000 kroner af miljøminister Connie Hedegaard. Pengene udgør førstepræmien i Miljøministeriets REN Uge konkurrence 2005, som handler om at producere landets bedste affaldsaviser blandt henholdsvis 5., 6 og 7. klasser.  
Miljøministeriet
8. november 2005

Finansloven styrker miljøet
Med Finansloven 2006 vil regeringen over de næste 4 år bruge 1 milliard ekstra til mere natur og bedre miljø. Oven i milliarden kommer 300 millioner kr. til partikelfiltre, forsøg med biobrændstoffer og bedre energiudnyttelse.  
Miljøministeriet
7. november 2005

Der er noget i luften…
... og det generer op mod hver tiende dansker. En mindre gruppe i befolkningen oplever dufte og kemikalier i luften som en særlig stor belastning i hverdagen. De reagerer nemlig særligt følsomt og har mange forskellige gener, som i værste fald medfører, at deres dagligdag ændres totalt. Generne skyldes ofte dufte og kemikalier i luften fra helt dagligdags ting som parfume, rengøringsmidler, vaskepulver og maling. Den 31. oktober lancerer Miljøministeriet derfor en oplysningskampagne, der skal få danskerne til at vise hensyn og begrænse forbruget af unødvendige kemikalier.  
Miljøministeriet
30. oktober 2005

Bred aftale om styrket kemikalieindsats
Miljøministeren indgik sent torsdag aften en aftale med alle Folketingets partier om en 4-årig handlingsplan for en styrket kemikalieindsats. Aftalen sikrer en markant styrkelse af kontrollen og den forebyggende indsats på kemikalieområdet. Der afsættes i alt 62 mio. kr. ekstra i perioden til at gennemføre nye initiativer, som supplerer den eksisterende kemikalieindsats.  
Miljøministeriet
28. oktober 2005

Danmark får støtte af Europa-Parlamentet til forbud mod F-gasser
Et flertal i Europa-Parlamentet tilsluttede sig i dag Danmarks synspunkt om, at de enkelte medlemslande i EU skal have lov til at opretholde mere ambitiøse regler om udslip af de stærke fluorholdige drivhusgasser, også kaldet F-gasser.  
Miljøministeriet
26. oktober 2005

Miljøministeren sætter fokus på styrket håndhævelse
Miljøministeren opretter et samarbejdsforum mellem miljømyndigheder, politi og anklagemyndighed om miljøstraffesager både lokalt og på statsligt niveau.  
Miljøministeriet
24. oktober 2005

Miljøministeren gør indsigelse mod Føtex i Ribe
Miljøminister Connie Hedegaard har i dag meddelt Ribe Amt, at hun gør indsigelse mod Ribe Amtsråds forslag til regionplantillæg nr. 44, der vil muliggøre en retlig lovliggørelse af den eksisterende Føtex i Ribe.  
Miljøministeriet
19. oktober 2005

P R E S S E I N V I T A T I O N
Miljøminister Connie Hedegaard inviterer pressen til konference om håndhævelse af miljølovgivningen, mandag d. 24. oktober 2005, kl. 13.00-16.00, Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2, G, København K.  
Miljøministeriet
13. oktober 2005

Renere badevand langs Europas strande
Det bliver fremover en renere oplevelse at kaste sig i bølgen blå langs Europas strande. Det står klart, efter EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet i dag har indgået forlig om et nyt badevandsdirektiv. Forliget sikrer, at resten af Europa kommer op på det samme høje niveau, når det gælder kvaliteten af det badevand, vi har i Danmark.  
Miljøministeriet
12. oktober 2005

Fortsat fokus på forbud mod F-gasser
Miljøminister Connie Hedegaard åbner i dag et nyt videnscenter for HFC-fri køling. Det sker dagen før, medlemmerne i Europa-Parlamentets miljøudvalg skal tage stilling til den europæiske regulering for de såkaldte F-gasser (flourholdige industrigasser). Afstemningen vil få betydning for opretholdelse af den danske beslutning om fra næste år at forbyde flourholdige stoffer i nye køleanlæg.  
Miljøministeriet
10. oktober 2005

Større bøder til miljøsyndere på havet
Det må ikke kunne betale sig for skibe at forurene danske farvande med olierester og lignende. Derfor sætter regeringen nu ind med et forslag til markant højere bøder. Samtidig skal strafferammerne for grov miljøkriminalitet skærpes fra 4 til 6 års fængsel som led i implementering af EU-regler.  
Miljøministeriet
5. oktober 2005

Jann Sjursen i spidsen for udvalg om planlægning og detailhandel
Som tidligere bebudet har regeringen nu nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan reglerne for butiksstørrelser og butikkernes placering uden for bymidterne skal være i fremtiden. Tidligere minister og formand for Kristeligt Folkeparti Jann Sjursen bliver formand for udvalget, der holder sit første møde den 5. oktober.  
Miljøministeriet
23. september 2005

Miljøtilstandsrapport 2005: Ansvarlighed giver resultater
Connie Hedegaard var i dag med til at offentliggøre Miljøtilstandsrapporten ”Natur og Miljø 2005” fra Danmarks Miljøundersøgelser.  
Miljøministeriet
22. september 2005

Erik Jacobsen ny departementschef
Regeringens ansættelsesudvalg har efter indstilling fra miljøminister Connie Hedegaard i dag udnævnt Erik Jacobsen som departementschef i Miljøministeriet.  
Miljøministeriet
21. september 2005

GMO-udviklingen skal styres i miljøvenlig retning
Danmark må gå i offensiven på GMO-området og satse på at få drejet udviklingen i retning af en mere samfundsgavnlig anvendelse af teknikken med GMO-afgrøder – ikke mindst overfor landbruget i den tredje verden. Det er meldingen efter regeringen i dag har fået mandat af et flertal i Folketinget til at stemme ja til en ansøgning fra Pioneer Hi-Bred International Inc. og Mycogen Seeds om tilladelse til import af en genmodificeret majs.  
Miljøministeriet
16. september 2005

Mere viden om vindmøller på havet
Danmark ligger allerede på en suveræn førsteplads, når det gælder vindmøller på havet. Og en ny dansk-tysk samarbejdsaftale betyder, at Danmarks viden om møllernes konsekvenser for blandt andet fugle, sæler, marsvin og fisk vil blive yderligere styrket. Miljøminister Connie Hedegaard og hendes tyske kollega underskrev den nye aftale i weekenden i forbindelse med et uformelt møde for EU’s miljøministre i London.  
Miljøministeriet
12. september 2005

Miljøministeriet har fået et nyt website om miljøteknologisk innovation
Miljøministeriet
9. september 2005

Fakta om regeringens indsats mod phthalater
En ny undersøgelse fra Rigshospitalet har vist, at der kan være en sammenhæng mellem ændrede hormonniveauer hos nyfødte drengebørn og forekomsten af phthalater i modermælk.  
Miljøministeriet
9. september 2005

Afsporet debat om giftgrunde
SF og Radikale kritiserer i dag regeringen og miljøminister Connie Hedegaard for ikke at tage opga-ven med overvågning og oprensning af forurenede grunde alvorligt nok. Baggrunden er et notat fra Miljøstyrelsen, som oplister 99 kendte sager.  
Miljøministeriet
9. september 2005

Landbruget skal stramme op på pesticidforbruget
I 2004 blev der solgt bekæmpelsesmidler nok til, at det samlede danske landbrugsareal kan sprøjtes 2,18 gange. Det viser årets bekæmpelsesmiddelstatistik, som netop er blevet offentliggjort. Det er på samme niveau som i 2003. Og det er ifølge miljøminister Connie Hedegaard ikke godt nok.  
Miljøministeriet
6. september 2005

Ny central rolle til departementschef
Departementschef Lars Hindkjærs er udpeget som statens repræsentant i forhandlingerne om delingsprocessen i forbindelse med kommunalreformen samt udnævnt til centerdirektør i Roskilde.  
Miljøministeriet
5. september 2005

Åbenhed omkring bestyrelser, råd, nævn, udvalg m.m.
Med henblik på at sikre fuldstændig åbenhed ved ministres udpegninger til bestyrelser, råd, nævn, udvalg mv er det i regeringen - i overensstemmelse med regeringsgrundlaget - besluttet, at alle ministeriers hjemmesider skal indeholde oplysninger om medlemmer, udpegning, vederlag m.m.  
Miljøministeriet
1. september 2005

Fælles indsats mod vejstøj
I Danmark er 700.000 boliger generet af trafikstøj, og mange mennesker er så plaget af støjen fra vejene, at det går ud over deres helbred. Derfor opfordrer miljøminister Connie Hedegaard nu kommuner og borgere til at gøre en fælles indsats mod støjproblemerne. Miljøministeriet har afsat 4 mio. kroner til de første forsøg med ”støjpartnerskaber”, som skal dæmpe støjen i boligområder.  
Miljøministeriet
30. august 2005

Styrket indsats for god affaldshåndtering
Regeringen har netop ændret affaldsreglerne for at sikre, at vi alle sammen fremover sorterer mere emballageaffald som f.eks. plastdunke, træpaller og metaldåser til genanvendelse.  
Miljøministeriet
26. august 2005

PRESSEINVITATION
Miljøminister Connie Hedegaard afholder briefing om regeringens forslag til Finanslov for 2006 på miljø- og naturområdet torsdag den 25. august 2005 kl. 14.15.  
Miljøministeriet
24. august 2005

Beslutning om at forny det nordiske samarbejde
De nordiske samarbejdsministre traf under deres møde i Grønland den 21. august 2005 formel beslutning om at fokusere og forenkle det nordiske regeringssamarbejde. I stedet for de hidtidige 18 forskellige ministerråd koncentreres samarbejdet nu i 11 ministerråd. Reformen betyder, at nogle ministerråd bliver lagt sammen i nye større ministerråd, mens andre ophører som formelle ministerråd.  
Miljøministeriet
22. august 2005

Vi er forpligtet til at handle
Tre dages internationale klimadrøftelser i Ilulissat, Grønland blev torsdag aften grønlandsk tid afsluttet med et pressemøde, hvor miljøminister Connie Hedegaard i ti punkter opsummerede de 21 miljøministres dialog. Connie Hedegaard hæftede sig særligt ved, at der havde været stor opbakning til at etablere en ny og mere politisk dialog om klimaproblemet, og at der ikke længere stilles spørgsmålstegn ved de menneskeskabte problemer, samt om verden skal reagere på klimaforandringerne.  
Miljøministeriet
19. august 2005


 



Abonnér på nyheder

Få tilsendt en mail når Miljøministeriet udsender en nyhed.
Tilmeld/afmeld

Genveje
Miljøministeriet - Børsgade 4 - 1215 København K - Tlf: 7254 6000 - Email: