Hvis du er interesseret i at følge med i de aktuelle tjenesteydelser og udbud som blivere udbudt i Miljøministeriet kan du tilmelde dig vores såkaldte "tilbudsgiverlister". Så modtager du automatisk en e-mail hvergang der bliver lavet et nyt udbud.
Tilmelding til departementets tilbudsgiverliste
Tilmelding til Miljøstyrelsens tilbudsgiverliste
Den 31/1 2012 har Miljøministeriet modtaget spørgsmål, som relaterer til ovenstående udbud. Spørgsmålene besvares i det følgende:
1) Spørgsmål: I forlængelse af følgende formulering: "I det omfang ansøger er et konsortium, skal de nedenfor angivne erklæringer og oplysninger under "Betingelser for at deltage", "Ansøgers finansielle og økonomiske egnethed" og "Ansøgers tekniske og/eller faglige egnethed" opfyldes og afleveres for samtlige konsortiedeltagere.", skal vi anmode Miljøministeriet om i overensstemmelse med udbudsretten at bekræfte, at man for ansøgere, der søger som konsortium, alene bedømmer konsortiet samlet. Videre skal vi bede Miljøministeriet forholde sig til, hvordan man vil sikre, at konsortiedeltagere ikke stilles uforholdsmæssigt bedre end enkeltvirksomheder, idet førstnævnte tilsyneladende har mulighed for at indsende mange flere referencer, i fald man faktisk, som det anførte citat forudsætter, fordrer, at hver konsortiedeltager afleverer fem referencebeskrivelser og ikke, som det ellers er normal kutyme, at konsortiet samlet afleverer fem udvalgte referencer.
Svar: Det fremgår desværre ikke af udbudsmaterialet, at en eventuel deltagelse af et konsortium vil blive bedømt samlet. Et konsortium skal derfor - som øvrige deltagere - indsende i alt maksimalt fem udvalgte referencer samlet for hele konsortiet. Ved en indsendelse fra konsortiet med op til fem referencer fra hver konsortiedeltager, da vil konsortiet blive bedt om straks at udvælge i alt fem referencer for hele konsortiet.
2) Spørgsmål: I forhold til kravet om redegørelse for balance skal vi bede Miljøministeriet redegøre for, hvorvidt det er den aktuelle balance pr. ansøgningsdagen, man ønsker angivet, eller om det er balancen, sådan som den fremgår af det senest aflagte regnskab; typisk for regnskabsåret 2010. Afhængigt af svaret herpå skal vi anmode om, at man redegør for eventuelle krav til dokumentation herfor.
Svar: Det er det seneste aflagte regnskab, som efterspørges.
3) Spørgsmål: Vi skal anmode udbudsgiver redegøre for, hvorvidt man ønsker at anvende oplysningerne angående finansiel og økonomisk formåen (1.4.2.5) som tildelings- eller udvælgelseskriterier. Afhængigt af svaret herpå skal vi bede om en afklaring af evt. minimumskrav hertil.
Svar: Oplysningerne angående finansiel og økonomisk formåen anvendes som udvælgelseskriterium. Der er ikke noget minimumskrav som sådan, kun at det er et minimumskrav, at ordregiver finder, at ansøgeren er økonomisk egnet til at varetage opgaven.
Den 1/2 2012 har Miljøministeriet modtaget spørgsmål, som relaterer til ovenstående udbud. Spørgsmålene besvares i det følgende:
1) Spørgsmål: Er der er øvre grænse for, hvor meget ansøgers materiale må fylde – ud over de 2 sider, som referencer må fylde?
Svar: Nej, der er ikke nogen øvre grænse for materialets samlede omfang. Dog vil ansøgerne kun blive bedømt på det efterspurgte, således vil pæne forsider og andet uvedkommende ikke indgå i bedømmelsen.
2) Spørgsmål: For så vidt angår punkt 1.4.2.6 i udbudsmaterialet skal vi bede om at få oplyst, hvorledes opdragsgiver ønsker de ” faglige kvalifikationer for de ansatte” under punkt 3 beskrevet?
Svar: Skal beskrives i generelle vendinger. Det er således ansøgers generelle evne til at løfte den pågældende type opgave. Altså skal ansøgerne på nuværende tidspunkt ikke beskrive, hvilke medarbejdere som skal varetage den konkrete opgave. Beskriv således hvor mange medarbejdere der er i alt og hvad deres baggrund typisk er.
Det er organisationen som helhed, som ønskes beskrevet.
3) Spørgsmål: "Det fremgår af udbudsmaterialets pkt. 1.4.2.5, at virksomhedens balance eller uddrag skal fremlægges, såfremt tilbudsgiver er omfattet af krav i lovgivningen om offentliggørelse af balance. Hvilke krav er der tale om her; i hvilke situationer er en virksomhed omfattet af krav om offentliggørelse af balance?"
Svar: Det er op til ansøger selv at vedlægge dokumentation for, at denne er omfattet af lovgivning, således at kun uddrag af regnskabet vedlægges.
Ellers er det seneste aflagte regnskab, som skal vedlægges.
4) Spørgsmål: I forlængelse af tidligere spørgsmål og svar omkring balance, bedes præciseret, at det er balancen fra seneste aflagte regnskab, der skal vedlægges.
Svar: Ja, det er seneste aflagte regnskab, som skal vedlægges.
5) Spørgsmål: Ansøgers tekniske og/eller faglige egnethed: I materialet står der, at der under den tekniske og faglige egnethed dokumentation skal vedlægges en beskrivelse af ansøgers organisation, antal ansatte og faglige kvalifikationer for de ansatte. Venligst præcisér, hvorledes den faglige kvalifikation skal dokumenteres. Og skal dokumentationen omfatte alle medarbejdere, eller kan det afgrænses til de medarbejdere, som er relevante for opgaveløsningen her?
Svar: Det er hele virksomheden, som kan varetage denne type af opgave, som ønskes beskrevet. Der er kun tale om en beskrivelse af virksomheden/de ansatte. Således skal der altså ikke medsendes dokumentation for medarbejderne. Det præciseres, at det er ansøgers generelle egnethed, som efterspørges.
D. 3/2 2012 har Miljøministeriet modtaget spørgsmål, der relaterer til ovenstående prækvalifikation. Miljøministeriets besvarelser kan læses i det følgende:
1) Spørgsmål: I forhold til punkt 1.4.2.5 punkt 2 bedes der oplyst ”virksomhedens omsætning inden for det aktivitetsområde, som kontrakten vedrører”. Vi skal bede om en præcisering af, hvilket aktivitetsområde, der henvises til her?
Svar: Det er ikke nogen fast størrelse. Men hvor stor en omsætning, der har været i samme type opgaver. Altså ønsker Miljøministeriet at se, hvor stor en del af den samlede omsætning, som har med lignende opgaver at gøre. Det er særlig relevant for meget store virksomheder, som har forskellige afdelinger, der varetager forskellige opgaveområder. Er ansøger specialist på området og varetager kun nærværende type opgaver, da er det blot virksomhedens samlede omsætning, som ønskes.
2) Spørgsmål: I punkt 1.4.2.5. omhandlende virksomhedens finansielle egnethed ønskes fremlæggelse af virksomhedens balance samt samlet omsætning. I den forbindelse har vi 3 spørgsmål:
a. Fra hvilke/t år ønsker udbyder disse informationer?
Svar: Fra det seneste aflagte regnskab. Vi ønsker således kun et regnskab til denne opgave. Det vil typisk være fra 2010.
b. Ønsker udbyder evt. at se en samlet årsrapport, eller er det at foretrække kun at vedlægge tal for balance og samlet omsætning?
Svar: Årsrapporten må gerne medsendes. Vær blot opmærksom på, at det efterspurgte materiale er tydeligt vedlagt og ikke ’skjult’ i andet materiale.
c. Vil udbyder venligst udspecificere, hvad der menes med omsætning indenfor det aktivitetsområde, som kontrakten vedrører?
Svar: Det er ikke nogen fast størrelse. Men hvor stor en omsætning, der har været ved samme type opgaver. Altså ønsker Miljøministeriet at se, hvor stor en del af den samlede omsætning, som har med lignende opgaver at gøre. Det er særlig relevant for store virksomheder, som har forskellige afdelinger, der varetager forskellige opgaveområder. Er ansøger således på området og varetager kun nærværende type opgaver, da er det blot virksomhedens samlede omsætning, som ønskes.