Afbureaukratisering af kommunernes miljøadministration

Regeringen og KL har indgået en aftale om at afbureaukratisere dele af den kommunale administration. Tidligere er andre velfærdsområder blevet analyseret, og nu er turen kommet til miljøet. Formålet er at lette administrationen uden at forringe miljøet. Den frigivne tid kan kommunen i stedet anvende på andre kommunale kerneområder. Indsatsen sker i et samarbejde mellem Finansministeriet, Miljøministeriet og KL, og analysen bliver gennemført af Deloitte.

Der er valgt fire fokusområder for analysen, det drejer sig om miljøregulering af virksomheder, lokalplanlægning, Miljøvurderinger (VVM og SMV) samt jordområdet. Disse fire områder vil blive grundigt analyseret i ti udvalgte kommuner, og deres erfaringer skulle gerne komme alle til gode, så vi i fremtiden kan få en mere effektiv miljøadministration.

Den 17. maj afholdes en landsdækkende konference, hvor de foreløbige resultater og anbefalinger til afbureaukratisering skal diskuteres. Anne-Marie Rasmussen, vicedirektør i MST, taler på ministeriets vegne.

Projektet afsluttes til sommer, med en beskrivelse af mulige potentialer for afbureaukratisering og forenkling. Denne beskrivelse kan efterfølgende omsættes til konkrete forslag til afbureaukratisering, og vil indgå i Regeringens forenklingspakke ”Mere tid til velfærd II”.

(Link til artikel i KL bladet af Hanne Kristensen og Christina Føns.)
http://www.ktc.dk/fileadmin/Teknik_og_Miljoe/Teknik_og_miljoe_2010/02_Februar/TM-0210-_art3-afbureaukratisering-milj_omr_det.pdf

Miljøministeriet - Børsgade 4 - 1215 København K - Tlf: 7254 6000 - Email: