X Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøadministration 

8. oktober 2007 

2. udgave

Standardprocedure for Miljøgodkendelse af IPPC-virksomheder

M-2


Procedurebeskrivelse

1 FORMÅL
At sikre, at ansøgning om miljøgodkendelse af IPPC-virksomheder

  • behandles på et ensartet grundlag i overensstemmelse med gældende lovgivning, kvalitetsmålsætning og -politikker.
  • afgøres på grundlag af en fyldestgørende ansøgning, vurdering, og eventuel politisk behandling samt indeholder de nødvendige vilkår.
     

2 GYLDIGHEDSOMRÅDE
Proceduren gælder for kommunens behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse af nyanlæg el-ler ved ansøgning om ændringer/udvidelser af IPPC-virksomheder i henhold til miljøbeskyttelseslo-vens kap. 5, § 33.



3 ANSVAR
Sagen tildeles en ansvarlig sagsbehandler (AS) i h.t. organisationsplan. Kompetencekrav til
AS (evt. suppleret med vejleder/team) er fastlagt i procedure for kompetencestyring og eventuelle yderligere lokale retningslinjer.

(Ansvarsfordelingen mellem faggrupper og mellem relevante organisatoriske niveauer kan kun fastlægges endeligt, når standardproceduren implementeres lokalt.)



4  FREMGANGSMÅDE

1.  
Ansøgning indgår til forvaltningen, der journaliserer denne.

2.  
Sagen tildeles i henhold til kommunens lokale bestemmelser en AS.

3.  
AS udvælger evt. og i henhold til kommunens lokale bestemmelser en vejleder/et team i sagen og registrerer dette.

4.  
AS opretter om nødvendigt ansøgning og evt. virksomhed i database.
Miljøgodkendelse er omfattet af reglerne om brugerbetaling, jf. bekendtgørelse nr. 942 af 16. september 2004 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

5.  
AS sender ansøger en kvitteringsskrivelse for modtagelse af ansøgningen. Se eksempelmateriale under pkt. 5.

6.  
AS annoncerer, at ansøgning er modtaget, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 10.

7.  
AS kontrollerer om ansøgningen er omfattet af andre bestemmelser, og om der evt. er indgivet ansøgning om tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejde før godkendelse. Se eksempelmateriale under pkt. 5. AS vedlægger den udfyldte checkliste til sagen. Hvis sagen er omfattet af VVM-reglerne og/eller risikobekendtgørelsen, behandles den tillige efter de respektive procedurer herfor. Ansøger gøres opmærksom på, hvilke regler ansøgningen omfattes af og AS udbeder sig om nødvendigt supplerende oplysninger. Efter modtagelse af nødvendige oplysninger udarbejder AS et notat om sagens miljøforhold.

8. 
Sagen sendes i henhold til kommunens lokale bestemmelser/tidsfrister i intern høring med angivelse af svarfrist. Det vurderes i henhold til kommunens lokale bestemmelser, om sagen skal i politisk behandling, og evt. sagsfremstilling forberedes.

9.  
Sagen sendes i henhold til kommunens lokale bestemmelser/tidsfrister i ekstern høring (fx sager, hvor kommunen er godkendende myndighed og staten er tilsynsmyndighed)

10. 
Efter modtagelse af høringssvar/udtalelser fra offentligheden udarbejder AS i henhold til kommunens lokale bestemmelser en tidsplan for sagens videre behandling med inddragelse af relevante faggrupper og evt. politisk behandling.

Ansøgningen behandles gennem:

a. Check af planbestemmelser, herunder landsplandirektivernes og kommune- og lokalplanernes retningslinier.
b. Kontakt til spildevandssektionen, hvis der er direkte udledning til recipient.
c. Kontakt til kommunens spildevandssektion (rensningsanlæg, kloak - spildevandsregulativ) mhp. tilslutningstilladelse til offentlig kloak/rensningsanlæg.
d. Kontakt til grundvandssektionen vedr. grundvandssårbarhed m.v.
e. Kontakt til kommunens plankontor, der skal udarbejde byggetilladelse.
f. Samarbejde med jordsektionen om formulering af vilkår til beskyttelse af jord og grundvand.
g. Myndighedssamarbejde mellem Arbejdstilsynet, Det kommunale Beredskab og Politiet, hvis virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen.
h. Samarbejde med det statslige miljøcenter, såfremt staten er tilsynsmyndighed.
i. Kontakt til plankontoret, hvis sagen er omfattet af VVM-reglerne.
j. Check af miljøansvarlighed, jf. lovens § 40 a. Hvis AS ikke ved eller er i tvivl om, hvorvidt en person eller virksomhed mv. har mistet sin miljøansvarlighed, skal han rette henvendelse til Miljøstyrelsen og få oplyst, om virksomheden eller personen er opført i miljøansvarlighedsregistret.

 Nødvendige data:

  • Forureningsoplysninger i databaser.
  • Hydrologiske kort, oplysninger om fredning og naturbeskyttelsesinteresser.
  • BREF-dokumenter.
  • Bekendtgørelser med grænseværdier for udledninger til luft og vand.
  • Miljøstyrelsens Referenceliste.
  • Miljøstyrelsens vejledninger. 

11. 
Ansøger orienteres skriftligt om tidsplan og betingelser for overholdelse af denne.
Der varsles om orientering, såfremt tidsplanen senere må revideres.

12. 
Efter endt faglig og evt. politisk behandling udarbejder AS et begrundet skriftligt udkast til afgørelse. Se eksempelmateriale under pkt. 5. Udkastet kvalitetssikres i henhold til kommunens lokale bestemmelser og sendes med angivelse af frist til udtalelse hos ansøgeren, øvrige myndigheder og de parter, der efter annonceringen har bedt om modtagelse af udkast. Hvis der ved fristens udløb er modtaget bemærkninger, behandles sagen i forhold til disse. Såfremt ansøgningen omfatter ansøgning om udledning direkte til recipient, skal udledningstilladelsen indgå som en del af afgørelsen.

13. 
Hvis der ved fristens udløb ikke er modtaget bemærkninger, underskrives afgørelsen i henhold til kommunens lokale bestemmelser og afsendes til ansøger og klageberettigede parter med angivelse af klagefrist og klagevejledning. Afgørelsen annonceres. Se eksempelmateriale under pkt. 5.

14. 
Hvis der ved klagefristens udløb ikke er modtaget klager, underrettes ansøger, og afgørelsen registreres i virksomhedsdatabase/sagsregister. Der oprettes tilsynsplan i de sager, hvor kommunen tillige er tilsynsmyndighed.

15. 
Såfremt der modtages klager inden for klagefristen, videresendes den til behandling i Miljøklagenævnet.



5  BILAG

Nedenstående er ikke en del af de af Miljøministeriet udarbejdede procedurer til brug for indførelse af et kvalitetsstyringssystem i kommunerne. Paradigmaer, tjeklister m.m. som kommuner og amter har bidraget med til hjemmesiden, står alene for disses regning. Det bemærkes af bilagsoversigten ikke omfatter alle relevante regler.

 

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001.

Forvaltningsloven, lov nr. 571 af 19. december 1985.

Offentlighedsloven, lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen

Bekendtgørelse om nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1156 af 18. november 2005 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

Bekendtgørelse nr. 942 af 16. september 2004 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

Vejledning nr. 11687 af 3. november 1986 om offentlighed i forvaltningen.

Vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven.

Reglerne kan findes på www.retsinfo.dk

Eksempelmateriale

Miljøgodkendelse annonce, Fyns Amt

Miljøgodkendelse, Fyns Amt

Miljøgodkendelse og dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Skabelon til miljøgodkendelse bilag 1 virk., KBHs Amt

Skabelon til miljøgodkendelse bilag 2 virk. uden standardvilkår

Skabelon følgebrev udkast til miljøgodkendelse, KBHs Amt

Partshøring jf. Forvaltningsloven, KBHs Amt

Kvittering for modtagelse af ansøgning om miljøgodkendelse, KBHs Amt

Annonce meddelelse af godkendelse, KBHs Amt

Annonce ikke godkendelsespligtig, KBHs Amt

Kvalitetssikring, Århus Amt

Kvalitetssikring af miljøgodkendelser

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Checkliste afgørelser

Checkskema ved miljøgodkendelse

KS tjekliste, Århus Amt

Tjekliste - ansøgninger, Århus Amt


Relaterede procedurer:

Procedure for gennemførelse af VVM.

Procedure for behandling af ansøgning dispensation til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejde, før miljøgodkendelse er meddelt.

Procedure for miljøgodkendelse af virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen

Procedure for tilladelse til direkte udledning

Procedure for dokumentstyring.

Procedure for styring af registreringer, herunder sagsakter.

Procedure for kompetencestyring.

Procedure for afvigelser, afhjælpende og korrigerende handlinger.

Procedure for ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet og forebyggende handlinger til sikring af systemets funktion.

Procedure for den systemansvarliges opgavevaretagelse.

Miljøministeriet - Børsgade 4 - 1215 København K - Tlf: 7254 6000 - Email: