[Dette dokument er en overordnet beskrivelse af det kvalitetsstyringssystem, som kommunerne - for så vidt angår deres natur- og miljøadministrationer - vil være forpligtede til at etablere i henhold til lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet med bekendtgørelse. Dokumentet er ment som et forslag til en formulering, som kommunerne frit kan anvende eller tage udgangspunkt i, når de til brug for deres kvalitetshåndbøger hver især skal udarbejde en overordnet systembeskrivelse.]
X kommune har vedtaget et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet med tilhørende bekendtgørelse. Der fastsættes i loven en række krav til kommunernes kvalitetsstyringssystem, som i detaljer fremgår af bekendtgørelsen. Efterlevelsen af kravene til X kommunes kvalitetsstyringssystem sikres gennem en række procedurer vedrørende kommunens sagsbehandling inden for natur- og miljøområdet såvel som en række administrative forhold af tværgående art. Et vigtigt element i kommunens kvalitetsstyringssystem er kommunalbestyrelsens egen overvågning af systemet med henblik på løbende forbedringer. Effektiviteten af denne overvågning bekræftes ved såkaldt ekstern audit, hvilket betyder, at kommunens kvalitetsstyringssystem overvåges af udefra kommende, neutrale eksperter (auditorer fra et akkrediteret certificeringsorgan), idet kravet er, at kommunens natur- og miljøadministration skal være certificeret inden 1. januar 2010. Der er ligeledes krav til offentliggørelse af det kommunale kvalitetsstyringssystems præstationer (indsats og resultater), hvilket vil føre til stor åbenhed om og gennemsigtighed i varetagelsen af natur- og miljøadministrationens opgaver. Kvalitetsstyringssystemet er gældende for hele kommunens natur- og miljøforvaltning. Kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at det gennem løbende overvågning og opfølgning synlig-gøres, at kravene i relevante love og bekendtgørelser på natur- og miljøområdet følges. Kvalitetsstyringssystemet skal anvendes ved sagsbehandling efter lovene angivet i nedenstående tabel.
Oversigt over natur- og miljøområdets regulering
A. Kommunernes opgaver i henhold til miljøbeskyttelsesloven, hvilket bl.a. omfatter opgaver vedrørende beskyttelse af jord og grundvand, spildevandsbortskaffelse, affaldsbortskaffelse, godkendelse af visse særligt forurenende virksomheder (dem som staten ikke bliver myndighed for), påbudsudstedelse for alle andre virksomheder, godkendelse af visse virksomheder efter risikobekendtgørelsen samt tilsyn med de nævnte aktiviteter.
B. Kommunernes opgaver i henhold til vandforsyningsloven, hvilket bl.a. omfatter opgaver vedrørende indsatsplanlægning, vandforsyningsplanlægning, vandindvinding og vandindvindingsanlæg, anden indvinding og bortledning af vand, ændring i og bortfald af retten til vandindvinding, forholdet mellem et vandforsyningsanlæg og forbrugerne samt tilsynsopgaver.
C. Kommunernes opgaver i henhold til jordforureningsloven, hvilket navnlig omfatter meddelelse af påbud om undersøgelser og afværgehandlinger, behandling af anmeldelser om flytning af jord samt udstedelse af tilladelser til byggeri og anlægsarbejde på arealer kortlagt som forurenede. Desuden er en række tilsynsopgaver omfattet.
D. Kommunernes opgaver i henhold havmiljøloven, hvilket navnlig omfatter beføjelsen til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale indenfor søterritoriet, opgaver vedrørende sanering og bekæmpelse af olie- eller kemikalieforurening i havne og på kyststrækninger samt opgaver vedrørende udarbejdelse af beredskabsplaner, herunder underretning af miljøministeren og forsvaret om beredskabsplanerne.
E. Kommunernes opgaver i henhold til lov om kemiske stoffer og produkter, hvilket omfatter enkelte opgaver vedrørende bekæmpelsesmidler.
F. Kommunernes opgaver i henhold til lov om betalingsregler for spildevand m.v., hvilket navnlig omfatter opkrævning af tilslutningsbidrag samt fastsættelse af vandafledningsbidrag for tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg samt fordeling af udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse ved private spildevandsanlæg, såfremt de hertil tilsluttede ejendomme ikke kan blive enige om fordelingen.
G. Kommunernes opgaver i henhold til lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer navnlig vedrørende anmeldelse fra virksomheder, der afleverer akkumulatorer i kommunen.
H. Kommunernes opgaver i henhold til råstofloven. Opgaverne omfatter behandling af sager vedrørende erhvervsmæssig råstofindvinding og anmeldelse af ikke-erhvervsmæssig råstofindvinding, samt håndhævelse og tilsyn.
I. Kommunens opgaver efter Tøndermarskloven. Opgaverne omfatter myndighedsudøvelse så som dispensation fra visse af lovens forbud samt tilsyn med lovens overholdelse.
J. Kommunernes opgaver efter okkerloven. Opgaverne omfatter meddelelse af tilladelse til og føre tilsyn med udgrøftning og dræning i de geografiske områder, der er omfattet af loven, når der ikke skal etableres okkerrensningsanlæg.
K. Kommunernes opgaver efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). Efter kommunalreformen overføres opgaven med udarbejdelsen af vand- og Natura 2000-planer fra amtskommunerne til staten. I overensstemmelse med strukturaftalen sikres det lokale indspil ved at kommunerne efter miljømålsloven får mulighed for at komme med ideer/forslag/oplæg forud for udarbejdelsen af planerne. Kommunernes høringsret bevares ved offentliggørelsen af forslag til de statslige planer. Derudover skal kommunerne udarbejde kommunale handleplaner, som skal sikre den konkrete gennemførelse af de statslige planer.
L. Kommunernes opgaver efter naturbeskyttelsesloven. Administrationen af de generelt beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer, administrationen af kapitel 2a om internationale naturbeskyttelsesområder, afgørelse om visse offentlige anlæg (vejanlæg, visse elanlæg og rørledningsanlæg) i det åbne land, afgørelser om tilladelse til opsætning af reklamer på idrætsanlæg, administration af reglerne om offentlighedens adgang, retten til at pleje ikke statsejede, fredede arealer, ret til at nedlægge et foreløbigt forbud mod anvendelse af en ejendom, der strider imod en påtænkt fredning. Det betyder samtidig, at bl.a. afgørelser om dispensation og om tilsyn og håndhævelse efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1, overgår til kommunerne.
M. Kommunernes opgaver efter vandløbsloven. Som led i kommunalreformen er i inddelingen af de offentlige vandløb i amtsvandløb og kommunevandløb blevet ophævet. Amtskommunernes opgaver vedrørende tilsyn med og vedligeholdelse, regulering og restaurering af amtsvandløb samt opgaver vedrørende offentlige pumpelag overføres til kommunerne. Kommunerne varetager i dag for så vidt angår kommunevandløb, private vandløb og private pumpelag helt de samme opgaver som amtskommunerne varetager for amtsvandløbene.
N. Kommunernes opgaver efter regler udstedt i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v. (campingreglementet). Bestemmelsen i sommerhusloven om, at ministeren kan bemyndige et amtsråd til at meddele tilladelser til sådan ferieboligudlejning, som kræver miljøministerens tilladelse i henhold til lovens § 1, ændres, så det i stedet bliver kommunerne, ministeren kan delegere denne kompetence til. I praksis er der tale om, at amtskommunerne hidtil har været bemyndiget til at træffe afgørelser i henhold til campingreglementet (bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2000).
O. Kommunernes opgaver efter lov om Skjern Å Naturprojekt.. Kommunen er blevet indsat i loven som forhandlingspart i relation til miljøministerens beføjelser til udstedelse af opfølgende regler efter loven.
P. Kommunens opgaver efter lov om anvendelse af Frøstruplejren, Tilsynsbeføjelsen kan delegeres til den berørte kommune.
Q. Kommunens opgaver efter lov om planlægning, for så vidt angår VVM-sager. Bestemmelserne i planloven om VVM overgår pr. 1. januar 2007 til kommunerne. Dette forventes dog ikke at komme til at gælde anlæg, hvor staten er godkendelsesmyndighed eller hvor mere end to kommuner vil være VVM-myndighed. Planlovens VVM-regler indebærer, at bygherren for en række projekttyper skal rette henvendelse til den pågældende kommune med henblik på, at kommunen i hvert enkelt tilfælde tager stilling til spørgsmålet om VVM-pligt. I tilfælde af VVM-pligt skal kommunen udarbejde et tillæg til kommuneplanen for det pågældende projekt på grundlag af en gennemført miljøvurdering. Kommunen skal i den forbindelse sikre inddragelsen af offentligheden samt meddele bygherren afslag/tilladelse eller godkendelse til det ønskede projekt. Dette gælder også, hvis kommunen er bygherren
Systemet skal sikre,
Kvalitetsstyringssystemet beskriver foruden kommunens kvalitetspolitik og -mål på natur- og miljøområdet de procedurer, som er nødvendige for at dokumentere, at kommunen opfylder kravene i kvalitetsstyringsloven. Ansvaret for kvalitetsstyringssystemets og dets ændringers effektive indførelse i organisationen på-hviler kommunalbestyrelsen. Men lederne og medarbejderne inden for X kommunes natur- og miljøadministration har et stort ansvar med at udmønte kvalitetsstyringsordningen i praksis, jf. kapitel 5. I kapitel 2 nedenfor gennemgås de enkelte dele af kvalitetsstyringssystemet.
Kvalitetsstyringssystemet skal opfylde de overordnede mål, som fremgår af kvalitetsstyringsloven samt lokale mål for opgavevaretagelsen, som er særlige for X kommune. De overordnede mål drejer sig om sikring af den faglige bæredygtighed og om sikring af borgeres og virksomheders tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet gennem en høj grad af gennemsigtighed i administrationen.
Systemet beskriver i kapitel 1 overordnede, generelle forhold, i dette kapitel 2 processernes samspil og i kapitel 4, hvordan X kommune styrer sine dokumenter i forbindelse med kvalitetsstyringssystemet og sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet. Kapitel 5 beskriver kommunens ansvar for at gennemføre en kvalitetssikring af kommunens natur- og miljøadministration, herunder at kommunen har udpeget en ansvarlig for kvalitetsstyringssystemet. Kapitel 6 beskriver de nødvendige ressourcer (herunder medarbejdernes kompetencer), og kapitlerne 7 og 8 beskriver de retningslinierne for arbejdets udførelse og den nødvendige overvågning og opfølgning, som X kommune har vedtaget.
Et effektivt kvalitetsstyringssystem gennemføres ikke over en nat. Men med etableringen af kommunens kvalitetsstyringssystem er det sikret, at der successivt sker en løbende styrkelse af kvaliteten af natur- og miljøadministrationens opgavevaretagelse både med hensyn til den faglige kvalitet, effektivitet og ensartethed.
Fig. 1 Det procesorienterede kredsløb i kommunens natur- og miljøadministrations kvalitetsstyringssystem. Kredsløbet, der skal forstås som en spiral, der løfter kvalitetsstyringssystemet til et løbende forbedret niveau, tager sit udgangspunkt i beskrivelse af den forvaltningsmæssige ledelses ansvar (kapitel 5) baseret på kommunalbestyrelsens vedtagelser og retningslinier. Ud fra omverdenens krav til natur- og miljøadministration skal det sikres, at de fornødne ressourcer - først og fremmest medarbejdere med de rette kompetencer - er til stede (kapitel 6). Derved skabes grundlaget for opgavevaretagelsen (kapitel 7), der skal gennemføres i henhold til fastsatte procedurer. Ydelserne til borgere og virksomheder giver grundlaget for at måle kvalitetsstyringssystemets effektivitet gennem overvågning af processerne, gennem brugertilfredshedsundersøgelse og gennem intern audit (efterprøvning) af systemets virkemåde. De derved opsamlede informationer skal udløse den nødvendige opfølgning og forbedring (kapitel 8). Brugen og håndteringen af procedurer, sagsakter og andre optegnelser forudsætter styring, som er beskrevet i kapitel 4.
Referencer og henvisninger vises i form af elektroniske links i teksten.
Kvalitetsstyringssystemet gælder for de med-arbej-dere og ressourcer, som skal gøre det muligt at rea-lisere kommunens kvalitetspolitik og -mål for natur- og miljøområdet, herunder at efterleve kravene i medfør af kvalitetsstyringsloven og -bekendtgørelsen.
4.2.1 Kvalitetshåndbogens og dens indhold X kommune har udarbejdet en kvalitetshåndbog, som beskriver, hvad der berører kommunens kvalitetsstyringsordning. Den består af en overordnet beskrivelse af kommunens kvalitetsstyringssystem, en oversigt over samtlige dokumenter - de tværgående systemdokumenter samt dokumenter/procedurer i forbindelse med sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Det indeholder diverse paradigmer, bilag, blanketter og/eller databaser, som benyttes i opgavevaretagelsen. 4.2.2 Håndbogens form og anvendelse Kvalitetshåndbogen findes på elektronisk form og gælder for sagsbehandling i kommunens natur- og miljøadministration. I forbindelse med indgåelse af aftaler og kontrakter med underleverandører og løst tilknyttet personale informeres de pågældende om kvalitetskravene, og de modtager den fornødne instruktion. Samspillet mellem de funktioner og processer, som kvalitetsstyringssystemet omfatter, fremgår af organisationsdiagrammer og flowdiagrammer, som knytter sig til dette system. 4.2.3 Styring af dokumenter Afsnittet omfatter dokumenter, der vedrører selve kvalitetsstyringssystemet (fx de systemrelaterede procedurer og procedurer for sagsbehandlingen). Kommunen har udpeget en systemansvarlig. Den pågældende forestår i samarbejde med de ansvarlige inden for de forskellige dele af natur- og miljøadministrationen ved-lige-holdelsen og distributionen af kvalitetsstyringsordningens dokumenter til de relevante medarbejdere. Dokumenter og ændringer i samme er godkendt af kommunen, hvorefter de under den systemansvarliges ansvar indføres overalt inden for natur- og miljøadministrationen.
Kommunen skal hvert år offentliggøre en fyldestgørende beskrivelse af kvalitetsstyringssystemets opbygning og bestanddele. Der henvises i øvrigt til kvalitetsstyringslovens og den tilhørende bekendtgørelses bestemmelser herom. Kommunens kvalitetsstyringssystem er overalt i kommunens natur- og miljøadministration til rådighed for og kendt af medarbejdere, der udfører sagsbehandling inden for natur- og miljøområdet. Kvalitetsstyringssystemets dokumenter kan efter behov printes ud på papir, men udprintet materiale bevarer ikke status som gældende og systematisk vedligeholdt dokumentation. Der foregår således en løbende revision af kvalitetsstyringssystemet, som man kun kan følge med i ved at anvende kommunens kvalitetshåndbog. Ikke gyldige dokumenter arkiveres af den systemansvarlige, således at forveksling med gældende dokumenter er udelukket, men således, at det kan udredes, hvilke procedurer, der var i anvendelse på et givet tidspunkt. Behovet for ajourføring af dokumenterne vurderes blandt andet i forbindelse med intern audit (se 8.2.2) og myndighedens evaluering (se 5.6).
4.2.4 Styring af registreringer Registreringer er dokumenter, som knytter sig til sagsbehandlingen, eller som kommunen har tilvejebragt som dokumentation for overholdelse af kvalitetsstyringssystemets krav.
Registreringer (fx indhold i sagsmapper) er informationer og data, som modtages udefra, eller som tilvejebringes i forbindelse med sagsbehandlingen eller som tilvejebringes for at skaffe dokumentation for overholdelse af kvalitetsstyringssystemets krav og for at sikre effektiv funktion af kvalitetsstyringssystemet. Registreringer gennemføres, styres og arkiveres efter retningslinierne i procedurer herom.
Kommunalbestyrelsen har - bistået af den forvaltningsmæssige ledelse - det overordnede ansvar for:
Kommunalbestyrelsens ansvar omfatter også kvalitetsstyringssystemet. Det betyder, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at politik, mål og procedurer bliver udmeldt, gennemført og vedligeholdt på relevante niveauer i organisationen, og at der afsættes ressourcer til formålet mm.
Den forvaltningsmæssige ledelses ansvar indbefatter:
Det er vigtigt, at medarbejderne i kommunens natur- og miljøadministration er bevidste om, at kommunens overordnede mål med etableringen af kvalitetsstyringsordningen er at sikre den faglige kvalitet og arbejde mod stadig større tilfredshed hos borgere og virksomheder, samt at kvalitetsstyringssystemet i forfølgelsen af disse mål hele tiden undergår løbende forbedringer. Målsætningen om sikring af borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen indebærer komplekse forhold, fordi der let kan være modstridende interesser blandt myndigheder og brugerne af natur- og miljøadministrationernes ydelser, da natur- og miljølovgivningen eksempelvis skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Derfor kan brugertilfredshed ikke knyttes snævert sammen med brugeres oplevelse af det konkrete udfald af enkeltydelser i forhold til en lovgivning, hvis hensigt er at virke restriktiv på visse punkter. Måling af brugertilfredshed er derfor relateret til oplevelsen af sagsbehandlingsprocesserne ved opgavevaretagelsen opfattet som en høj grad af gennemsigtighed i processerne fx vedrørende analyser og undersøgelser, planlægning, de konkrete afgørelser, information og kommunikation. Afgørende brugertilfredshedsparametre vil være effektivitet (fx svar på det rette grundlag inden for gældende eller aftalt svarfrist) og lighed (lige behandling af alle på et ensartet grundlag) snarere end enkeltsagers udfald.
X Kommune har vedtaget en kvalitetspolitik, der skal sikre, at:
5.4.1Oversigt over kvalitetsmålene Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende kvalitetsmål for kommunens natur- og miljøadministration:
5.4.2 Planlægning med hensyn til kvalitetsstyringssystemet Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at kvalitetsstyringssystemets integritet opretholdes, når ændringer af kvalitetsstyringssystemet planlægges og gennemføres - fx i forbindelse med kommunesammenlægninger, indgåelse af forpligtende samarbejder og organisationsændringer.
5.5.1 Ansvar og beføjelser Det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for kommunes kvalitetsstyringsordning. Kommunalbestyrelsen sikrer, at ansvar og beføjelser i relation til kommunens varetagelse af sine natur- og miljøopgaver samt i relation til kvalitetsstyringssystemet er defineret og kommunikeret til kommunens medarbejdere, herunder til den udpegede systemansvarlige - fx i form af en organisationsplan med tilhørende stillings- og jobbeskrivelser eller tilsvarende.
5.5.2 Den systemansvarlige Til varetagelse af det daglige ansvar vedr. kvalitetsstyringssystemets udarbejdelse, vedligeholdelse og fortsatte udvikling er der af ledelsen udpeget en systemansvarlig.
Den systemansvarlige har ansvar for at:
Den systemansvarlige har en særlig uddannelse til at kunne varetage de ovennævnte opgaver og ansvar.
5.5.3 Intern kommunikation X Kommune går ind for, at medarbejderne til hver en tid har let adgang til at fremføre kvalitetsrelaterede spørgsmål, forslag og ideer. Forslag til forebyggende handlinger behandles i henhold til fastsatte procedurer herom.
Kommunalbestyrelsen lader med højst 12 måneders mellemrum gennemføre en evaluering af kvalitetsstyringssystemet for at sikre, at det fortsat er egnet, fyldestgørende og effektivt. Denne evaluering omfatter en vurdering af muligheder for forbedring og af behovet for ændringer af systemet, herunder mål og politik. Ved gennemførelse af evalueringen inddrages andre både natur- og miljøadministrationens ledelse og medarbejdere.
Kommunens natur- og miljøadministration har tilvejebragt de ressourcer, der er nødvendige for at ¾ indføre og vedligeholde kvalitetsstyringssystemet og løbende forbedre dets effektivitet,
6.2.1 Generelt Medarbejderne er kommunens natur- og miljøadministrations vigtigste ressource. Den enkeltes kvalitetsbevidsthed og rettidige omhu er den mest afgørende faktor for tilfredsstillende sagsbehandling.
6.2.2 Kompetence, bevidsthed og uddannelse/træning For at opnå den tilstræbte kvalitet vedrørende kommunens natur- og miljøadministrations sagsbehandling gennemføres relevant medarbejderuddannelse og -udvikling af såvel faglig som generel art.
De medarbejdere, der medvirker i opgavevaretagelsen, er anført i personalearkivet/-databasen, som løbende ajourføres. Her er angivet medarbejdernes kvalifikationer, særlige erfaringer og gennemført uddannelse, herunder gennemført relevant efteruddannelse.
Deltagelse i relevante kurser samt læsning af relevante artikler og tidsskrifter, samarbejde og udveksling af erfaringer med faglige kolleger udgør et væsentligt element i såvel kommunens fortsatte kvalitets-udvikling og -forbedring som medarbejdernes personlige uddannelse og udvikling. Behovet for efteruddannelse og medarbejderudvikling fastlægges bl.a. gennem periodiske medarbejderudviklingssamtaler med den enkelte medarbejder.
Natur- og miljøadministrationen sikrer, at
7.2.1 Købsprocessen Natur- og miljøadministrationen sikrer,
7.2.2 Tværkommunal koordination Sikring af koordination i forhold til X Kommunes nabokommuner er særlig vigtig i den nye myndighedsstruktur, da mange opgaver inden for natur og miljøområdet - især de nye opgaver, kommunen har overtaget fra amtet - går på tværs af kommunegrænsen. Kommunen lægger derfor vægt på et smidigt og gnidningsfrit samarbejde med nabokommunerne om forskellige opgaveløsninger. Det skal derfor sikres,
Arbejdet gennemføres i henhold til gældende procedurer, og i varetagelsen af komplekse sager skal det fornødne samarbejde etableres, jf. ovenfor under 7.2.
Natur- og miljøadministrationen sikrer, at hver enkelt sagsbehandler med selvstændigt sagsansvar efter passende procedurer foretager en kontrolgennemgang af eget arbejde, inden en konkret ydelse afsluttes.
Kommunens natur- og miljøadministration gennemfører med passende mellemrum måling/over-vågning af brugertilfredshed.
8.2.1 Brugertilfredshed X Kommunes overvågning/måling af brugertilfreds-hed kan bestå i fx
8.2.2 Intern audit X Kommune gennemfører det, der kaldes intern audit, som er kommunens egen kontrol eller måling af, om kvalitetsstyringssystemet fungerer, dvs. om de nødvendige procedurer er indført og anvendes. Der tilvejebringes hvert år en auditplan under hensyntagen til status og vigtighed af de processer og områder, der skal auditeres, samt til resultaterne af tidligere audit. Det sikres, at kvalitetsstyringssystemet er underkastet audit med ca. 12 måneders mellemrum. Der lægges ved intern audit vægt på at undersøge, om processer og aktiviteter med betydning for faglig kvalitet udføres som planlagt og på en måde, der realiserer gældende mål, politik og procedurer i øvrigt.
Valget af auditorer og intern audit gennemføres i henhold til:
Proceduren sikrer objektivitet og upartiskhed i auditprocessen. Auditorer auditerer ikke deres eget arbejde eller ansvarsområde, er i besiddelse af tilstrækkelig faglig indsigt i det eller de områder, som auditeres, og er også passende oplært eller har modtaget undervisning i praktisk auditeringsarbejde. Interne audit afsluttes med en skriftlig rapport med registrering af eventuelle afvigelser samt udpegning af forbedringsområder. Lederen med ansvar for det område, der auditeres, sikrer, at der uden unødig forsinkelse iværksættes handlinger for at fjerne konstaterede afvigelser og årsagerne dertil. Opfølgningsaktiviteterne omfatter verifikation af de iværksatte handlinger og rapportering af verifikationsresultater. De tværgående systemprocedurer auditeres hvert år, mens sagsbehandlingsprocedurerne skal auditeres på en måde som sikrer, at disse procedurer bliver gennemgået over en fireårig periode. Intern audit kan have karakter af en systematisk gennemgang af procedurer, instruktioner og tilknyttede dokumenter eller af systematisk gennemgang af enkeltsager. Der kan også være tale om en kombination af de to former for audit. Intern audit vil normalt omfatte emner vedrørende kvalitetsstyringssystemets effektivitet eller faglige kvalitet af udførte processer, organisationens bruger-be-tjening, serviceniveau, kommunikation med og vejledning af brugere osv. Hele systemet vil være genstand for intern audit inden for en fireårig periode.
8.2.3 Kvalitetssikring af processer De processer og aktiviteter, som indgår i konkrete opgaver, kvalitetssikres - meget ofte i form af en selvkontrol, hvor sagsbehandleren egenhændigt checker, at alle delaktiviteter er gennemført tilfredsstillende, inden afgørelsen frigives eller sagen erklæres for afsluttet. Efter behov kan der medvirke en særskilt udpeget kvalitetssikrer og/eller en eller flere vejledere.
Relevante registreringer vedrørende kvalitetssikring af processer kan indføjes i sagsmappen - fx i form af udfyldte checklister, påtegninger, notater, rapporter eller mødereferater.
En vigtig del af kvalitetsstyringssystemet er at skabe den vidensdeling og interne læring, som er grundlaget for organisationens forbedringskultur - herunder, at der systematisk sættes ind over for observerede afvigelser i form af fejl, mangler, utilsigtede hændelser eller tilsvarende kvalitetsproblemer. Styring og tilhørende ansvar for at tage sig af afvigende opgavevaretagelse mv. er defineret i:
Oplysninger om sagers afgørelser må ikke frigives, før den fornødne interne godkendelse af svarskrivelser etc. foreligger.
8.4.1 Analyse Forud for offentliggørelse, myndighedens evaluering, jf. 5.6, og årsrapportering gennemføres den fornødne bearbejdning af foreliggende informationer om kvalitetsstyringssystemets præstationer. Analysen bygger på viden og indhøstede erfaringer, observationer, resultater eller tilsvarende fra fx interne audit, brugertilfredshedsundersøgelser, ledelsens og medarbejdernes forslag, behandlede klager, hændelser omtalt i pressen etc. 8.4.2 Offentliggørelse Kommunen offentliggør på sin hjemmeside hvert år i … måned oplysninger om kvalitetsstyringssystemets præstationer på sin hjemmeside. Offentliggørelsen sker i overensstemmelse med kravene herom i kvalitetsstyringsloven og den tilhørende bekendtgørelse. Offentliggørelse er normalt et led i processen omkring myndighedens evaluering af kvalitetsstyringssystemet og natur- og miljøadministrationens årsrapportering.
8.5.1 Løbende forbedring Kommunens natur- og miljøadministration forbedrer løbende kvalitetsstyringssystemets effektivitet, ved at anvende kvalitetspolitikken, kvalitetsmålene, resultater af audit, analysen af data, de korrigerende og forebyggende handlinger og ledelsesevalueringerne. Kvalitetsstyringssystemets løbende forbedring indgår i drøftelserne af ledelsesmæssige forhold i øvrigt.
8.5.2 Afhjælpende handlinger og korrigerende handlinger Kommunens natur- og miljøadministration iværksætter ved konstaterede fejl, mangler eller afvigelser af væsentlig art de nødvendige afhjælpende handlinger og/eller korrigerende handlinger. Kommunens natur- og miljøadministration registrerer afhjælpende handlinger/korrigerende handlinger og gennemgår dem bagefter - som et led i den løbende forbedring - for at konstatere deres tilstrækkelighed og effektivitet.
8.5.3 Forebyggende handlinger Kommunens natur- og miljøadministration iværksætter også de nødvendige forebyggende handlinger, som fjerner årsagen til en potentiel afvigelse, potentiel fejl eller anden uønsket potentiel situation. Kommunens natur- og miljøadministration registrerer forebyggende handlinger og gennemgår dem bagefter - fx i forbindelse med evalueringen af systemet - for at konstatere systemets tilstrækkelighed og effektivitet.
Et tillidsskabende element i opfølgningsarbejdet er gennemførelsen af den lovpligtige certificering af kommunens kvalitetsstyringssystem ved et akkrediteret certificeringsorgans eksterne audit. Denne aktivitet har form af en uvildig tredjeparts bekræftelse og attestation af, at kvalitetsstyringssystemet er færdigudviklet, er effektivt indført i organisationen i praksis og dermed efterleves i det daglige, at systemet er genstand for interne audit, at myndighedens årlige evaluering gennemføres og dokumenteres, således at den løbende forbedring af systemet dermed sikres til gavn for borgere og virksomheder i sidste ende. Disse audit gennemføres i form af et certificeringsaudit (første gang), der gentages som recertificeringsaudit med 4 års mellemrum. I hver 4-årsperiode gennemføres tillige et antal eksterne opfølgningsaudit, hvor en nærmere defineret brøkdel af det samlede system gennemgås ved omfattende stikprøve, idet hovedregelen er, at der ikke må gå over 12 måneder mellem hvert af de eksterne besøg. Stikprøverne kan foruden interview af ledelse og medarbejdere fx bestå i, at gennemførte sager udtages til nærmere granskning med henblik på konstatering af, om de er gennemført i overensstemmelse med det planlagte i form af reguleringens bestemmelser og de fastlagte sagsbehandlingsprocedurer. Certificeringsorganets bedømmelse dokumenteres gennem rapporter og udstedte certifikater, der bevidner systemets overensstemmelse med kvalitetsstyringslovens bestemmelser.