Miljøministeriet bød på koncert med Julia Maria, gav gode råd til hvordan man begrænser sit madspild og se hvor mange skjulte ressourcer, der går til at producere vores middagsmad.
Man kunne også tjekke sine evner som grøn og sund forbruger og få en snak med miljøminister Karen Ellemann om natur, miljø og mad.
Og spille Naturklodsmajor, stryge en fisk over gællerne eller sætte sig i den varme ministerstol. Der var masser af aktiviteter og mulighed for at mætte både mund og øjne, da Miljøministeriet slog dørene op til Kulturnat for tiende gang.
Men kig rundt her på siden, klik på billedet af den unge komet på musikhimlen Julie Maria, se videoklip fra sidste års Kulturnat her i Miljøministeriet eller tjek hele vores program ud på linket herunder. God fornøjelse.
- Tak for jeres aktive deltagelse i Miljøministeriets Kulturnat. I løbet af aftenen fik jeg lejlighed til at diskutere natur og miljø med mange af jer, og det glæder mig, at miljøet fortsat står højt på danskernes dagsorden. En stor tak fordi I var med til at gøre Kulturnatten til en festlig aften og tak for de mange svar og tilkendegivelser, vi kan bruge i vores videre arbejde for at gøre naturen miljøet i Danmark endnu bedre, siger Miljøminister Karen Ellemann.