Miljøministeriet udsteder ikke tjenesteattester (1). I stedet kan du dokumentere dit tidligere ansættelsesforhold i Miljøministeriet over for f.eks. en ny arbejdsgiver ved hjælp af:
• Oplysningerne i dit ansættelsesbrev
• De oplysninger, som gives i forbindelse med opsigelsen samt
• Oplysningerne fra din seneste lønseddel fra Miljøministeriet.
Har du et ekstraordinært behov for supplerende oplysninger om din ansættelse i en af Miljøministeriets institutioner, bedes du kontakte den relevante institution, der vurderer, om de har mulighed for at hjælpe dig.
(1) Funktionærers lovmæssige ret til en tjenesteattest fra arbejdsgiver blev afskaffet ved ophævelsen af § 17 i funktionærloven den 1. juni 2008.