Departementschef Marianne Thyrring underskrev på vegne af Miljøministeriet den 12. juni 2009 Charter for flere kvinder i ledelse.
Miljøministeriet har tilsluttet sig Charter for flere kvinder i ledelse, fordi:
Miljøministeriet arbejder for at sætte alt lederpotentiale i spil – og dermed få et bredere rekrutteringsgrundlag.
Miljøministeriet vil være en virksomhed, hvor alles kompetencer udnyttes og udvikles optimalt.
Miljøministeriet er en virksomhed, der fortsat kan tilbyde attraktive lederjobs.
I Miljøministeriet tror vi på, at mangfoldighed betaler sig – vi mener, vi når de bedste resultater ved at bruge vores alsidige evner og forskellige indgangsvikler.
Baselinerapporten er udarbejdet med afsæt i en baggrundsanalyse foretaget internt i ministeriet. Hensigten har været at få et bedre kendskab til, hvordan det står til med kønsfordelingen, ledernes og medarbejdernes syn på ledelsesjobbet og hvilke initiativer, der vil være de mest effektive for at understøtte målene.
Analysen er baseret på statistik, to spørgeskemaundersøgelser og et fokusgruppeinterview. Ledere og medarbejdere af begge køn har deltaget i undersøgelsen.
Læs baggrundsanalysen her
Læs baseline-rapporten her