Miljøministeriets vision er, at der ved alle væsentlige indkøb i ministeriet fastsættes og inddrages krav til miljø, energi, arbejdsmiljø, etik og sociale vilkår. Ministeriet ønsker at være på forkant og stille ambitiøse krav om minimal miljøbelastning og social ansvarlighed i forbindelse med de produkter og ydelser, der indkøbes i ministeriet.
Miljøministeriet har i en årrække arbejdet aktivt med dette område, og tilstræber hele tiden at påvirke andre offentlige myndigheder og private virksomheder til at arbejde i samme spor.