At være et bæredygtigt ministerium indebærer også at tage sociale hensyn. For Miljøministeriet handler dette særligt om at tage vare på medarbejderne og sikre en rummelig arbejdsplads. I Miljøministeriet arbejder vi for at skabe en attraktiv og moderne arbejdsplads for vores medarbejdere nu og i fremtiden, hvor alle medarbejdere trives. Vi ønsker at udvikle både medarbejdere og lederes kompetencer, fordi kun af den vej kan vi gøre vores bedste for, at et bedre miljø og en renere natur også i fremtiden er i trygge hænder i Miljøministeriet.